Indlæser Begivenheder

« All Events

Sing Sing Sing

29. september - 20:00 - 22:00

Sing Sing Sing

Sing Sing Sing er fem personligheder med masser af musikalsk erfaring, der bakker hinanden op i et akustisk univers af guitarer, keyboards og ting der kan rystes, rasles og slås på. Den 29. september 2017 kan du opleve hele deres enestående univers på tætteste hold på Magasinet i Odense.

Repertoiret er hentet fra navne som Dylan, Neil Young, Robert Plant, Fleetwood Mac – og medlemmernes egne bagkataloger er endevendt for at finde de perler, der kan få nyt liv i denne sammenhæng.

I efteråret 2010 mødtes fem danske kunstnere med vidt forskellige baggrunde, til en snak om et samarbejde, der bare var tænkt som en engangsforestilling. En Danmarksturne i starten af 2011 – akustisk, barstole, velvalgte coverversioner, historier fra landevejen, kammeratligt, kollegialt samvær og så ellers tilbage til de andre sammenhænge som medlemmerne er en del af.

Men turen var en succes og samme år blev det til en lang række koncerter ved nogle af landets mange festivaler. Så det var ikke nogen svær beslutning at blive enige om, at gøre samarbejdet mere permanent.

Et samarbejde imod alle odds

Allerede tidligt i processen, inspirerede det vellykkede samarbejde til, at nye originale sange dukkede op i sættet og samtidig begyndte tanken om at lave et album at tage form.

Med medlemmer der er bosat så forskellige steder som København, Samsø, Los Angeles og Frederiksværk, var det ikke nogen let opgave at indspille materiale til et album. Men mod alle odds og ved hjælp af et hav af studier og muligheden for at kunne udveksle optagelser mellem alle disse studier, kunne Sing Sing Sing den 29. september 2014 udsende debutalbummet The Crossover.

Alle i bandet krydsede fingre for, at det kun var begyndelsen, og det blev det også. Med en 2017 efterårs-tourné på plads og med indspilning af nyt album igangsat, er den snart 6 år gamle efterårsspøg til nogens overraskelse gået hen og blevet alvor. Gruppen giver nu koncerter i hele landet, ikke mindst her i Odense, hvor du har en unik mulighed for at opleve dem.

Billetsalget til Sing Sing Sing er allerede åbnet – er du klar til en aften med alle klassikerne – i nye klæder – den 29. september på Magasinet?

Rigtig go’ fornøjelse!

Detaljer

Dato:
29. september
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/960039180763863

Sted

Magasinet, Odense
Farvergården 19
Odense, 5000 Denmark

Arrangør

JVB LIVE